Om mig
Mit navn er Nick Øgaard, og jeg er uddannet bygningskonstruktør.
Jeg driver tegnestuen med et enkelt mål: at gøre processen fra idé til byggetilladelse så overskuelig som muligt for dig som kunde.
Jeg arbejder primært med mindre byggeprojekter som tilbygninger, ombygninger, sommerhuse, udhuse, carporte og andre projekter, hvor der skal udarbejdes tegningsmateriale og søges byggetilladelse hos kommunen.
Personlig kontakt hele vejen
Tegnestuen er drevet af mig alene. Det betyder, at det er mig, du taler med fra den første henvendelse, til materialet er afleveret. Jeg lægger vægt på en direkte og jordnær dialog, hvor du ved, hvad næste skridt er, hvad der skal udarbejdes, og hvad opgaven koster.
Mit fokus er ikke at gøre et projekt mere kompliceret end nødvendigt, men at finde en løsning, der både fungerer for dig og kan dokumenteres over for kommunen.
Faglighed med fokus på det praktiske
Som bygningskonstruktør arbejder jeg i krydsfeltet mellem byggeri, tegninger, lovgivning og den praktiske udførelse. Det betyder, at jeg ikke kun ser på, hvordan et projekt skal se ud på en tegning, men også på hvordan det hænger sammen som byggeri.
Jeg arbejder blandt andet med bygningsreglementet, lokalplaner, eksisterende bygningsforhold og de krav, der følger med en myndighedsansøgning.
Mit mål er, at du som kunde får et klart og anvendeligt projektmateriale – uden unødvendigt bøvl.
